KUNDE

Hej Fonden & Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

VORES ROLLE

Konceptudvikling, produktion og edit

OMKLÆDNINGSRUMMET

Sammen med Hej Fonden og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade udviklede og producerede vi en kampagne, der sætter fokus på omklædningsrummets betydning i idrætslivet – ikke bare som et sted, hvor man klæder om, men som et sted, hvor venskaber, fællesskab og følelsen af at høre til opstår.

I takt med at fælles omklædning og bad fylder mindre i idrætsforeningerne, sætter kampagnen fokus på, hvad vi risikerer at miste. Målet var at vise omklædningsrummet som et trygt og inkluderende rum med plads til forskellige kroppe og forskellige mennesker – uden filtre og idealer.

Som en del af kampagnen delte flere af Hej Fondens ambassadører – kendte håndboldspillere – deres egne minder og oplevelser fra omklædningsrummet og fortalte om de venskaber, samtaler og fællesskaber, der har fulgt dem gennem livet i sporten.

Vi stod for hele processen fra konceptudvikling til produktion og postproduktion og skabte en kampagnefilm, kortere formater til digitale og sociale platforme samt en række interviews med ambassadørerne.